Læs mere om de forskellige typer affald på KKs hjemmeside
DAGRENOVATION (RESTAFFALD)
Dagrenovation er det affald, der er tilbage, når det genanvendelige og det farlige affald er sorteret fra.
Hvad må komme i beholderen til dagrenovation?Madaffald, mælkekartoner, pizzabakker, bleer, hygiejneaffald flamingo og snasket papir eller pap.
Hvad sker der med det?Dagrenovationen bliver kørt på forbrændingen og brugt til at producere fjernvarme og elektricitet.
==============================================================
PAP
Pap og papir har forskellige egenskaber og sælges adskilt, derfor skal du ikke putte det i samme beholder.
Hvad må komme i pap-beholderen?Fra Husholdningen: Paprøret fra køkkenrulle og toiletpapir, æsken fra tandpasta, vaskepulver, opvasketabs, skocreme, sparepærer, batterier mv.
Fødevarer: Kassen/æsken fra fx havregryn, chokolade, æggebakker, det pap der holder 6 små yoghurt/6 dåser tun sammen, æggebakkerTøj og sko: Fx skotøjsæsken, prismærket, det pap der ligger i, når man køber en skjorte eller strømpebukserDiverse: Fx bølgepap, postkort, æsker fra legetøj og de små papkasser, som du modtager mindre indkøb fra nethandel i.
Tape, hæfteklammer, labels o. lign. må godt blive på.
Det må IKKE komme i beholderen til pap:
Pizzabakker eller anden emballage med madrester og snasket pap. Papkasser skal være tømt for fx flamingochips.
Hvad sker der med det?Papaffaldet sorteres og køres til en papirmølle, der laver pulp, som kan indgå i produktionen af nye fiberprodukter. Reelt genanvendes 98 procent af den indsamlede mængde papaffald.
==============================================================
PAPIR
Papir og pap har forskellige egenskaber og sælges adskilt, derfor må du ikke putte det i samme beholder.
Hvad må komme i papirbeholderen?Aviser, ugeblade, reklamer, kuverter, telefonbøger, kontorpapir, gavepapir, bøger, tryksager og skrivepapir må komme i papirbeholderen.Hvad sker der med det?Papiret indsamles og sendes til papirfabrikker, hvor det bliver brugt til nye papirprodukter.
==============================================================
PLAST
Plastemballage skal være fri for madrester eller væske, før du kan smide det ud. Du behøver ikke pille mærkater af plastemballagen.
Hvad må komme i beholderen til plast?(NB! Både blød og hård plast må komme i beholderen.)
Fra husholdningen: Beholdere og dunke fra opvaske- og mildere rengøringsmidler, vaske- og skyllemidler, kattebakker, udtjente opvaskebaljer og æsker/beholdere til opbevaring af mad.
Fødevarer: Plastikbakker fra kød, fisk eller grønsager, drikkedunke og plastflasker uden pant.
Værktøj og køkkengrej: Spartler, tommestokke eller værktøjskasse udelukkende lavet af plast, grydeskeer, piskeris, serverings- og opbevaringsskåle og bestik lavet af plast.
Det må IKKE komme i plast beholderen:
Emballage, der har indeholdt kemikalier, maling og andet farligt affald, som fx printerpatroner og makeup. Uhygiejniske ting som fx tandbørsten og opvaskebørsten. Ringbind af plast - ældre ringbind kan være af PVC, og skal afleveres på genbrugsstationen. Nye ringbind skal i dagrenovationsbeholderen, da det er et for sammensat produkt af plast metal og pap.
Affald, som er sammensat af flere forskellige materialer, der ikke er til at skille ad, som fx videobånd, skal i dagrenovationsbeholderen. PVC, fx tagrender og gummistøvler skal afleveres på genbrugsstationen.
Så ren skal plasten være.Hvad sker der med det?Laves til granulat på modtageanlægget og bliver brugt i nye plastikprodukter.
==============================================================
STORSKRALD
Storskrald er det affald, der ikke er plads til i beholderne.
Hvad kan stilles til storskrald?Indbo: F.eks. møbler, reoler og gulvtæpper. Vinduesglas, spejle etc. skal være pakket ind, så skraldemanden ikke skærer sig.
Træ til genanvendelse: Træ, der kan genanvendes skal stilles for sig, da det bliver hentet af en anden bil. Træ, der kan genanvendes er ubehandlede, malede eller lakerede møbler fx stole, borde, reoler eller kommoder. Ubehandlet træ fra gør-det-selv arbejde er også træ, der kan genanvendes.
Så stort må storskrald være
Genstanden må ikke være tungere end hvad to mand kan håndtere. Lange genstande som grene, brædder, tæpper, bordplader og rør mv. må ikke være længere en 150 cm, og må ikke stables højere end 120 cm. Små genstande skal enten bundtes eller samles i klare sække eller åbne kasser.
Det må ikke stilles til storskrald
Byggematerialer som mursten, tagsten, beton, sanitetsudstyr, tagplader, gips eller jord/sten/grus, mm. må ikke komme i storskrald men skal afleveres på genbrugsstationen. Tallerkner, stentøj, køkkengrej, tøj etc. er heller ikke storskrald, og skal i dagrenovationen eller kan afleveres i byttehjørnet i vaskekælderen eller på genbrugsstationens byttecenter.
Det sker der med det
Storskraldet bliver sorteret og jern og metal bliver genbrugt. Genbrugstræ genanvendes til fx spånplader. De brændbare dele bliver kørt til forbrændingsanlæg, hvor de bliver til fjernvarme og elektricitet.
Farligt affald
Farligt affald skal i miljøskabet - medicinrester som skal afleveres på apoteket
Hvad skal i miljøskabet?
Maling opløsningsmidler og kemikalier. Elsparepærer og LED-lyskilder.
Farligt affald kan også afleveres til:
Miljøbilen, der har faste stoppesteder. Se Miljøbilens køreplan.
Farvehandlere, der taget imod malingrester, terpentin etc.
Genbrugs- og nærgenbrugsstationer
Batterier kan også afleveres til:
Miljøbilen, der har faste stoppesteder. Se Miljøbilens køreplan.
En lang række detailhandlere. Se hvor du kan aflevere batterier.
Genbrugs- og nærgenbrugsstationer
Medicinrester, kanyler og kviksølvtermometre skal afleveres på apoteket
Det sker der med det
Farligt affald sendes til specialbehandling og genbruges så vidt muligt.
Metal
Metalbeholderen kan bruges til småt metal. De store ting af metal skal til storskrald
Hvad må komme i metalbeholderen?
Det har du typisk af metal i hjemmet
Husholdning
Metallysestager, skærme, magasinholdere, papirkurve, opbevaringsæsker, gardinclips, hundeskåle og potteskjulere af metal.
Værktøj og køkkengrej
Hammer, sav, skruetrækker og knibtang af metal samt søm, skruer, beslag, dørhåndtag og metalkroge. Bestik, serveringsgrej, skåle, fade, gryder og pander af metal.
Fødevarer
Kaffe- og tedåser, konservesbeholdere og dåser fra makrel i tomat, tun eller torskerogn.
Når ting består af flere materialer
Da metallet smeltes ved meget høj varme, så betyder det ikke noget, hvis der sidder et plastik- eller træhåndtag på en metalsaks. Træ såvel som plast går op i røg, og betyder ikke noget for genanvendelsen.
Så rent skal metallet være
Affaldet skal som udgangspunkt være så rent som muligt. Madrester udvikler hurtigt bakterier og uhygiejniske forhold, og så kan affaldet ikke genanvendes, men må sendes til forbrænding.
Emballager der har indeholdt mad, skal være drypfri for diverse lage og olie eller skrabet rene.
Skyl evt. i koldt vand eller det sidste hold opvaskevand. Hvis der bruges varmt vand og sæbe kun til rengøring af emballagen, går miljøgevinsten ved at genbruge det tabt.
Det sker der med det
Metal smeltes om og bruges igen og igen, og fx en aluminiumdåse smeltes om en til en, og det er derfor en rigtig god forretning både økonomisk og miljømæssigt. Der findes rigtig mange ting og sager af metal i dit hjem – ikke mindst i køkken og værksted.
Elektronik
Stort og småt - også hårde hvidevarer.
Hvad må komme i Elektronikbeholderen?
Alle genstande, der er forsynet med ledning og/eller drives af batterier eller solceller og kan være i beholderen. Det kan være mindre køkkenmaskiner som fx stavblendere og mikrobølgeovne, mobiltelefoner, opladere, legetøj mv.
Stort elektronik
Afhentning af stort elektronik skal bestilles særskilt på Nem Affaldsservice. Stort elektronik er fx tv og hårde hvidevarer som fx køleskabe, frysere, komfurer og vaskemaskiner.
Det sker der med det
Det indsamlede elektronikaffald sendes til demonteringsanlæg, hvor det bliver skilt ad. En stor del af det kasserede elektronikaffald kan genanvendes, især metallerne. De dele af affaldet, der er farligt for miljøet, sorteres fra til specialbehandling
Haveaffald
Haveaffaldet skal samles i papirsække, beholdere eller i håndterbare bundter. Du kan bestille afhentning mellem 1. marts og 30. november
Hvad må komme i haveaffald?
Pottemuld, blomsterafklip, hækafklip og grene. Grene og stammer, der er over 120 cm lange eller over 10 cm i diameter skal afleveres som storskrald.
Det sker der med det
Haveaffaldet bliver komposteret og solgt til gartnere og entreprenører. Du kan også hente gratis kompost til din have på genbrugsstationerne om foråret.